| Kontakt | Anbefal | Support | Sideoversigt | Brugere online : 3 |
Her er du : Forside > Nyheder > Referater fra Mine Rettigheder

Referater fra Mine Rettigheder

Her kan du læse referater fra Patientforeningen Mine Rettigheder som løbende vil blive bragt her på siden.

<< Tilbage til oversigt

DIALOGMØDE DEN 18.OKTOBER I HEDENSTED SOGNEGÅRD Gem en kopi af DIALOGMØDE  DEN  18.OKTOBER  I  HEDENSTED SOGNEGÅRD på din computer (Gem en kopi) Udskriv DIALOGMØDE  DEN  18.OKTOBER  I  HEDENSTED SOGNEGÅRD (Udskriv)
Marianne Thomsen

Patientforeningen Mine Rettigheder havde den den 18-10-04 inviteret til borgermøde i Hedensted Sognegård.

Aftenens emne var socialloven, og borgerne fik ved mødet lejlighed til at fortælle folketingspolitikerne fra lokalområdet om de virkninger denne lov har for borgerne "ude i den virkelige verden". Vi er glade for, at Line Barfoed (enhedslisten), Villy Søvndal ( socialistisk folkeparti), Karen klint (socialdemokratiet), Troels Lund Poulsen ( venstre) og Jørgen Dohrmann (dansk folkeparti), havde taget sig tid til at møde frem og lytte til, havd borgerne havde på hjerte.

I sin indledning pointerede Marianne Thomsen (Patientforeningen Mine Rettigheder), at arrangørerne gerne havde set, at folketingets partier var repræsenteret, men da det ikke havde vist muligt, opfordrede hun til at de tilstedeværende lokalpolikere sørgede for at orientere baglandet. En række foreninger var også repræsenteret ved mødet, bl.a. Dansk handicapforbund forældrekreds, Landsforeningen for førtidspensionister og foreningen OSF (organisation af sygdomsramte og førtidspensionister).

Efter en kort velkomst indledte Villy Søvndal mødet med en kort gennemgang af de intensioner, der ligger bag den nuværende sociallov. Han kom i sin gennemgang ind på forskellige overførselsindkomster, der kan komme på tale, når blive ude af stand til at forsørge sig selv.

Kontanthjælp:
Denne ydelse gives hvis man ikke anden indkomst. Adkomsten til kontanthjælp er indsnævret bl.a. overfor ægtepar, der i denne ydelse har gensig forsørgelsespligt.

Sygedagpenge:
Villy Søvndal oplyste, at indtil 1982 fik man sygedagpenge på baggrund af en lægeerklæring. Der er siden indført varighedsbegrænsning på max. 52 uger, kun i særlige tilfælde kan der dispenseres ud fra helt specifikke kreterier, f.eks. hvis man venter på hospitalsindlæggelse.

Førtidspension:
Denne ydelse tilkendes personer der ikke kan begå sig på arbejdsmarkedet. Der er idag kun 1.sats i førtidspensionen, og den tildeles kun, hvor det ikke på nogen måde er muligt for personen at blive selvforsørgende, heller ikke på flexjob. Villy Søvndal oplyste endvidere, at opgaven med at sikre handicappede børns vilkår ligger hos både staten, amterne og kommune.

Villy Søvndal sluttede sin indledning med at stille spørgsmålet, om det er " kærlighed til mennesker eller kærlighed til penge", der styrer hele lovgivningen.

Herefter fulgte en lang række indlæg fra salen, hvoraf en del formede sig som spørgsmål til polikerne. Patientforeningen Mine Rettigheder har samlet disse spørgsmål og fremsendt dem til folketingets socialudvalg med henblik på at indhente polikernes svar/holdninger.

Læs spørgsmålene her "Nyheder/Artikler"

Mange af de stillede spørgsmål og mange af de beretninger, der blev fortalt, havde baggrund i konkrete oplevelser, deltagerne havde eller kendte til. Således var et eks.
om en mand på 66 år, som havde fået afslag på førtidspension og i stedet er visiteret til flexjob alene på grund af alder. Havde han været 10 mdr. og 3 dage yngre ville han have stået i en helt anden situation og kunne få førtidspension p.g.a. dårligt helbred.

Ligeledes fortalte en ung mand om, hvordan han fastholdes i sygedagpengesystemet fordi han ikke selv har råd til at betale for en laserbehandling, der hurtigt kan gøre ham raskog arbejdsdygtig /ca. 7 -10.000 kr ) Han påpegede det ulogiske i, at kommunen hellere ville betale mange tusind kr. i sygedagpenge end "investere" 7-10.000 kr. i hans helbredelse.

En af de fremmødte påpegede borgeres ret til at syge i ro og fred og ikke som nu være "jaget vildt" fra første sygedag. Hun efterlyste en etisk stillingstagen tilproblematikken omkring, hvordan vi behandler sygdom og ledighed i det offentlige system.

Et væsentligt indslag handlede om alle dem, der ikke havde overskud til at deltage i mødet, og som ikke har kræfter til at kæmpe for deres sag. "For hver af os her ved mødet i aften, sidder der ca. 200 ude i landet, som ikke kan klare sig. Det er dem vi skal bekymre os om", sagde han.
Denne del af aftenen blev rundet af med bemærkningen om, at det må være en menneskeret for alle- også de sygdomsramte, at have et værdigt liv!

Efter pausen havde formanden for Landsforeningen af Førtidspensionester, Carl Erik Nielsen ordet. Han foreslog, at der oprettes en neutral institution til vurdering og udredning af syge menneskers arbejdsevne. Efter hans opfattelse kan man styre retssikkerheden for den enkelte borger ved at fjerne udredningen fra kommunerne, der jo har en økonomisk interesse i, at de falder ud på en bestemt måde.

Til slut fik politikerne ordet for en kort bemærkning.

Line Barfoed:
Det er vigtigt der råbes højt, for at det kan høres ind på Christiansborg. Alle disse regler og love er ikke lavet for at genere sagsbehandlerne, men for at sikre den enkelte borgers retssikkerhed, så man får en ordentligt sagsbehandling.
Hvis det derimod er en sag som det offentlig fører, f.eks. en lille bøde, så går hele det store apparat igang, man beskikket en advokat, og det er staten, der har bevisbyrden, men i de sociale sager er der omvendt bevisbyrde. Der har været rejst forslag om, at der i sociale sager var den samme retssikkerhed, bevisbyrden skal ligge hos staten. Det kunne være med til at opdrage kommunerne til, at der blev ordentlige sagsbehandlinger. Der burde indføres sanktioner overfor kommunerne ved dårlig/forkert sagsbehandling f.eks. kr. 5.000.
Enhedslisten vil fremsætte forslag i Folketinget om, at refusion af sygedagpenge er et statsanliggende.

Villy Søvndal:
Villy startede med at konstatere, at han kan huske mange af personerne blandt de fremmødte fra andre tilsvarende møder. SF er mest optaget af det, man kunne kalde arbejdsfordelingen, hvad skal vi (politikere) lave, hvad skal i lave, og hvad skal nogen af os specielt lave.
Jeg vil starte med lægekonsulenterne. Jeg deltog for 2 år siden på lægekonsulenternes årsmøde og sagde til dem, jeg har hørt, at der er sager, hvor man shopper for at få en bestemt afgørelse, kan i genkende den sag? Ja,ja vi ved godt, hvem der er de hårde hunde. Det helt uacceptabelt, at det kun er den ene part, der kan shoppe, men jeg vil advare mod denne fremgangsmåde, da vi på denne måde risikerer fuldstændig, at blokere det offentlige system. Derfor må det være således, at man henvender sig til en speciallæge og der får en afgørelse, så er det afgørelsen. Jeg synes jeg har 4 opgaver:
1.Ophæve varighedsbegrænsningen.
2.Indføre en 50/50 ordning stat/kommune.
3.Oprette et center for klager, hvor folk kan få juridisk og økonomisk bistand.
4.oprette en forvaltningsdomstol.

Der bør sættes krav til god sagsbehandling, bl.a. acceptable tidsfrister.
De bestemmelser der blev sat ind i den nye lov, som giver jer ret til at have bisiddere med, som giver ret til at tilkendegive, om forløbet er det rigtige, dem skal i bruge.
Vedr. strukturreformen: Overvej lige, om det altid er rigtigt, at afgørelserne altid træffes bedst tæt på borgerne. Er det rigtigt?

Send sager om lægekonsulenter til socialministeren, gerne med kopi til socialudvalget, og meget gerne med kopi til Villy Søvndal.

Karen Klint:
Som tidligere lokalpolitiker har ikke hørt om disse sager, men meget hurtigt efter at jeg kom på Christiansborg, blev jeg ringet op vedr. denne lovgivning, sågar fra min egen kommune.
Det er et stort komplekst lovgrundlag, der ligger til baggrund for området.
Jeg er skuffet over, at loven ikke har fået den effekt, den var tiltænkt, det var endog en meget stor sum, der blev afsat fra folketingets side til dette formål.
Jeg vil opfordre min egen gruppe (A) til at fremme forslag fra Villy Søvndal.
Opfordrer endvidere speciallægerne til faglig debat vedr. faglig stolthed og etik.

Troels Lund Poulsen:
Jeg har ikke fuldt overblik over loven og dens muligheder og begrænsninger, men har dannet mig et overblik over de sager, der har været omtalt i aften. Jeg har dannet mig et overblik over, hvor det er, vi skal hen og ser frem til at modtage referat fra mødet. Jeg tror ikke på en hurtig løsning af problemerne, og jeg ser desværre, at problemerne ikke alle er af nyere dato, og at de desværre går på tværs af de forskellige siddende regeringer.

Jørn Dohrmann:
Jeg udleder, at der er endog særdeles stor grad af kassetænkning i kommunerne. Det er vigtigt, at vi herfra tager tingene med tilbage til Christiansborg til det videre arbejde. De reelle beslutninger på området ligger helt ude i kommunerne, der er i stor grad en prioritering af, hvad den enkelte kommune vil bruge sine penge til.
Det er et meget kompliceret emne, vi her er inde på, og det skal være så godt som muligt og til fordel for alle parter.

Marianne Thomsen:
På vegne af Foreningen Mine Rettigheder takkede formanden, Marianne Thomsen, for en livlig og udbytterig aften.

Patientforeningen Mine Rettigheder, Alle rettigheder forbeholdes, © 2004-2010

Klik her for at returnere til forsiden
Klik her for kontakt til foreningen
Anbefal www.minerettigheder.dk