Læserbreve

Her kan du læse Patientforeningen Mine Rettigheder's læserbreve som løbende vil blive bragt her på siden.

<< Tilbage til oversigt

ANSVARS-FORFLYGTIGELSE (Gem en kopi) (Udskriv)
Marianne Thomsen

Horsens Folkeblad citerede den 15.december socialchef Eigil Jessen Hansen fra Hedensted Kommune for, at Patientforeningen Mine Rettigheder har "skubbet kommunens socialrådgivere ud" i svære arbejdsforhold.

Her må vi melde klart fra. Vi har ikke ansvaret for, at det er svært at være ansat i Hedensted Kommunes socialforvaltning. Det er ansvarsforflygtigelse, når hr. Jessen Hansen vil skubbe skylden på os.

Den belastning, sagsbehandlerne i kommunen efter sigende udsættes for, er efter min opfattelse, helt klart påtvungen dem ovenfra. Det vil sige fra de byrådspolitikere, der i enighed besluttede, at der skulle spares mest muligt på kommunens sociale budgetter. Besparelserne er af et sådant omfang, at det tilsyneladende kun kan lade sig gøre at nå målet ved at undlade at tildele borgerne de ydelser, de lovmæssigt har krav på.

Det betyder, at der i nogle tilfælde ikke gennemføres den lovpligtige opfølgning hver 8. uge i sager om sygedagpenge. Der gennemføres i mange tilfælde ikke de afprøvninger, syge borgere beder om at få afdækket deres arbejdsevne. Sagbehandlerne "lægger sagen til lægekonsulenten", som så afgør, hvor mange timer, en borger skal arbejde i en arbejdsprøvning, eller om en borger skal være sygemeldt (i modstrid med egen læge eller speciallægers erklæringer), om en borger er kronisk syg eller ej (igen ofte i strid med speciallægeerklæringer) osv.osv.

Sagsbehandlerne retter sig i mange tilfælde efter de henvisninger, lægekonsulenten fremsætter, hvilket sammen med de andre fejl er ukvalificeret sagsbehandling og ikke i overensstemmelse med reglerne i lov om social service.

Erhvervslivet i lokalområdet er endvidere ikke synderlig interesseret i at samarbejde med kommunen om flexjob, fordi det er meget besværligt for dem at få deres refusioner udbetalt fra kommunen. En arbejdsgiver næftede at udbetale penge til sin medarbejder, med mindre kommunen forlods overførte refusionsbeløbet.

Jeg kan sagten forestille mig, at det må være svært belastende for sagsbehandlerne at arbejde under disse vilkår. Bedre bliver det naturligvis ikke af, at borgerne protesterer, det er klart. Men problemet er ikke skabt af borgerne.
Derudover må jeg konstatere, at en sagsbehandler, der ikke vil arbejde på sådanne præmisser, til enhver tid kan sige sit job op. De syge borgere, derimod kan ikke uden videre få deres helbred igen og løse problemerne af den vej. De er pisket til at kæmpe deres sag- desværre ikke med, men mod kommunen, og jeg kan garantere, at det koster.

Prisen er familielivet og hus og hjem. Det går ud også ud over de berørte borgeres psykiske helbred. Det er de syge borgere, der om nogen bør få socialchefens medlidenhed og opbakning.